Vores ansvar på Lånio.dk

A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 4 min.
Opdateret: 20. september 2022

Hos Lånio.dk tager vi ansvar for alle vores omgivelser. Vi skal passe på det miljø og det samfund, vi lever i, men i høj grad også de mennesker, som vi omgås. Vi engagerer os i alle disse og vægter vores medarbejderes trivsel højt. Vi ønsker at skabe en virksomhedskultur, hvor vores medarbejdere skal føle sig komfortable samtidig med, at de udvikler sig.

Vi bakker op om FN's verdensmål

Som nævnt går vi op i, at vi skal passe på miljøet, samfundet og den verden, som vi lever i. Vi tror på, at hvis vi løfter i flok, har vi bedre mulighed for at lykkes. Du kan læse mere om FN's 17 verdensmål her.

Dedikerede dage til frivilligt arbejde

For at vi skal opnå vores mål, har vi taget initiativet til at give alle vores medarbejdere to årlige, betalte fridage, som kan bruges til frivilligt arbejde. Hvilken slags velgørenhedsarbejde vores medarbejdere ønsker at udføre, er helt op til dem selv. Kriteriet er dog, at disse dage bruges til frivilligt arbejde og kan ikke ses som en almindelig fridag.

Miljø og bæredygtighed

Vi understreger endnu engang, at vi ønsker at gå forrest i arbejdet mod at skabe en mere miljøvenlig hverdag. Selv de helt små ting, kan have stor betydning for det store billede.

Derfor tager vi løbende initiativer til, hvordan vi kan begrænse miljøbelastningen og skabe en mere bæredygtig hverdag.

Vores miljøvenlige initiativer

  • I 2018 afskaffede vi plastikplasker til kildevand
  • Engangsservice er ikke velkommen på vores kontor
  • En stor del af vores ansatte tager cyklen på arbejde
  • Plantebaserede alternativer til vores morgenmad
  • Begrænset brug af fysisk, printede papirer

Vores ansattes tryghed

Der er ikke nogen tvivl om, at vores ansatte er vores vigtigste aktiver. Vi passer ikke kun på disse grundet deres bidrag til vores virksomhed, men først og fremmest for at de kan føle sig trygge hver dag på arbejdet.

Under coronaepidemien fik alle vores ansatte mulighed for at arbejde hjemme. Dette gjorde vi for at begrænse den fysiske kontakt, så vi så hurtigt som muligt kunne bekæmpe coronavirus.

Efter tilbagevenden på kontoret valgte vi at indføre obligatorisk brug af mundbind. Dette gjorde vi efter ønske fra vores ansatte, så flere havde mulighed for at møde fysisk ind på kontoret, og samtidig begrænse risikoen for lokalt smitteudbrud. Udover blev alle ansatte opfordret til at bruge håndsprit og generelt holde en god håndhygiejne.

Det er i dag fortsat muligt at arbejde hjemme, såfremt vores ansatte ønsker dette. Vi lever i dag i en travl hverdag og med hjemmearbejde kan hverdagen blive mere fleksibel.

Vores CSR og sociale ansvar

Vi ved, at man som nyuddannet eller ledig kan have svært ved at finde beskæftigelse. Til jobsamtaler i mange virksomheder vil ansøgeren ofte møde kommentaren "Vi har valgt en anden grundet din manglende erfaring.".

Men hvordan skal man få den erfaring, hvis man ikke kan finde job.

Vi tilbyder derfor løbende praktikforløb til både studerende og ledige. På denne måde kan de ansøgende opnå noget erhvervserfaring og være mere kompetent til den næste jobansøgning.

Vi har ofte foretaget ansættelser efter endt praktikforløb og vores virksomhed består i dag af flere tidligere praktikanter.

Ydermere støtter vi CSR-mærket for at værne om vores samfundsmæssige ansvar.

Ønsker du at blive klogere på, hvordan vores hjemmeside fungerer, kan du læse mere om os her.

Sikkerhed og troværdigt indhold er vores første prioritet

Vi vil til enhver tid anbefale at tage kontakt til en professionel rådgiver, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er økonomisk sikret til at kunne låne penge. Vi gør selvfølgelig vores bedste for at sikre, at du altid vil få den rette information og den bedste brugeroplevelse.

Vi ser dig ikke blot som et potentielt lån på vores platform. Hver enkelt bruger har betydning for os, da vi ved, at de finansielle beslutninger er nogle af de vigtigste beslutninger i sit liv.

Derfor tager vi vores ansvar alvorligt og gør vores bedste for at kommunikere transparent og brugbar information både før og efter, du har benyttet vores service. Selvom vi naturligvis har de bedste intentioner, kan det ske, at der opstår fejl. Derfor er du mere end velkommen til at kontakte os, hvis du finder information, som du mener, ikke er korrekt.

Du kan læse mere om vores forfattere og eksperter her.

Når du bevæger dig rundt på vores hjemmeside, er det naturligvis vigtigt for os, at du føler dig tryg. Ønsker du at ansøge om et lån, er vi klar over, at de spørgsmål vi stiller, er meget private og yderst fortrolige. Læs her mere om, hvordan vi arbejder med brugerens sikkerhed.

Du kan her blive meget klogere på vores værdier, og hvad vi står for.

Lånio.dk's mønsterbryderlegat

I 2019 udgav vi vores legat kaldet "Mønsterbryderlegatet". Dette legat var planlagt tildelt til en person, som var en mønsterbryder. Dette betyder, at den rette kandidat kunne være en person, der eksempelvis havde haft en svær tilstedeværelse tidligt i livet og efterfølgende skabt sig selv et godt liv.

Legatet blev uddelt i 2019 og har efterfølgende ikke været åbent for nye ansøgninger. Du kan læse mere om mønsterbryderlegatet her på siden.

Spørgsmål og svar

Hvordan virker Lånios koncept?

Lånios koncept gør det nemmere, hurtigere og mere overskueligt at låne penge online. Du udfylder kun én låneansøgning, hvorefter vi sætter bankerne i konkurrence om at give dig det bedste lån. Når du har modtaget dine nye lånetilbud, kan du nemt sammenligne og herefter vælge dét lån, som passer dig og din økonomi bedst.

Hvilke fordele giver Lånios koncept mig?

Hos Lånio har vi formidlet lån til vores brugere i mere end 6 år, og gjort det muligt at låne penge hurtigt på en simpel måde. I stedet for at udfylde et hav af låneansøgninger, udfylder du kun én hos Lånio, hvorfor du sparer en masse tid og besvær. Vi sætter bankerne i konkurrence om dig, så dit lån bliver så billigt som muligt. Vi kalder det: Lån penge smart.

Hvilken rente får jeg?

Lånio fastsætter ikke renterne, men vi viser dig bankernes minimum- og maksimumrente. Renten starter fra 3,49%, når du ansøger om lån på Lånio.dk. Det er udelukkende bankerne, der afgør hvilken rente, du får på dit lån. Hver bank behandler din låneansøgning individuelt og udarbejder et skræddersyet tilbud til dig ud fra de oplysninger, du indtaster i vores låneformular. Husk, at et lån ikke udelukkende består af renter, men også af andre gebyrer.

Hvad er ÅOP?

ÅOP står for lånets samlede årlige omkostninger i procent. Det betyder, at lånets ÅOP ikke kun inkluderer renter, men også andre gebyrer som etableringsgebyrer og administrationsomkostninger. Når du skal vurdere de lånetilbud, som Lånio indsamler til dig, bør du altid se på ÅOP’en.

Hvornår kan penge være på min konto?

Lånio står ikke for udbetalingen af pengene. Det gør Lånios banksamarbejdspartnere. Udbetalingen af pengene varierer således fra bank til bank men typisk står pengene på din konto indenfor 1-5 bankdage. Når du modtager lånetilbuddene fra bankerne, oplyses du om deres udbetalingstid - er en hurtigt udbetalingstid vigtigt for dig, kan du vælge den bank, der tilbyder dette.

Kan jeg låne selvom min økonomi er dårlig?

Lånio afgør ikke, hvorvidt din økonomi er god eller ej. Bankerne udarbejder individuelle lånetilbud ud fra de oplysninger, du indtaster i vores låneformular. Herefter vurderer bankerne, om de kan tilbyde dig et lån. Da du, med Lånios koncept, modtager flere lånetilbud, øger du dine chancer, for at få bevilget et lån. Chancerne for et lån øges desuden, hvis du har en medansøger.

Hvor meget kan jeg låne?

Gennem Lånios koncept kan du finde forbrugslån fra 10.000 kr. og helt op til 400.000 kr. Som tommelfingeregel kan du øge din chance for godkendelse, ved at ansøge om lån på maksimum 90 % af din årsindkomst.

Hvilke krav er der til mig som låntager?

Alle Lånios banksamarbejdspartnere stiller ikke nødvendigvis de samme krav til dig som låntager. Men du får selvfølgelig kun lånetilbud fra banker, der vil godkende dig. Nogle banker stiller krav til årlig indkomst for dig eller din husstand. Derudover figurerer følgende generelle krav:

  • Du må ikke være registreret i RKI
  • Du skal minimum være 18 år
Kan jeg samle mine lån?

Ved at vælge "samle eksisterende lån" når du skal angive låneformål i vores låneformular, kan du fortælle bankerne, at dit lån skal bruges til at indfri andre lån og dermed sænke dine samlede låneomkostninger. Det betyder dog ikke, at du udelukkende skal bruge pengene til at samle anden gæld. Eksempelvis kan du låne 40.000 kr. og angive, hvor stor andel af lånet der skal anvendes på indfrielse af eksisterende gældsposter.

Koster det mig noget at anvende Lånio?

Nej, det er 100 % gratis og uforpligtende at ansøge om online lån gennem Lånio. Desuden tillægges der ikke omkostninger på dit lån ved vores unikke koncept - dine lånevilkår vil være de samme som dem, du får tilbudt direkte på bankernes hjemmesider.

Hvor lav kan min ydelse blive?

Der er flere muligheder for at opnå en lav ydelse. Eksempelvis kan du i vores låneformular forlænge løbetiden, og dermed sænke den månedlige ydelse. Den månedlige ydelse fastsættes ikke af Lånio med af vores banksamarbejdspartnere ud fra dit ønskede lånebeløb, tilbagebetalingstid, renter og andre gebyrer.

Hvor lang er tilbagebetalingstiden?

Du kan ansøge om en tilbagebetalingstid på 1-12 år (12-144 måneder). Du kan således til dels selv bestemme, hvor lang tilbagebetalingstiden skal være. Der kan dog opstå situationer, hvor Lånios banksamarbejdspartnere tilbyder dig lån med enten længere eller kortere tilbagebetalingstid end ønsket.

Kan jeg tage et lån, hvis jeg har en beskyttet adresse?

Ja, det er muligt, men ikke anbefalet at have beskyttet adresse.

Det er muligt at optage et lån med adressebeskyttelse, men det er op til de enkelte banker, hvorvidt de tillader det eller ej. Oftest vil du blive bedt om at ophøre adressebeskyttelsen i den periode lånet ønskes eller benytte alternativ dokumentation. For at du kan modtage flest mulige lånetilbud og dermed få det billigste lån, anbefaler Lånio ikke at du har adressebeskyttelse i perioden lånet ønskes.

Hvordan tjener Lånio penge?

Når en bruger vælger at optage et lån gennem vores koncept, modtager Lånio en lille provision fra den valgte samarbejdspartner. Gennem Lånio.dks Lån Penge Smart-koncept er det muligt at få endnu lavere renter, da bankerne sættes i konkurrence med hinanden.

Kan jeg fortryde et lån?

Ja, det er til enhver tid muligt at fortryde et lån (kreditaftale). Bestemmelserne står i kreditaftalelovens §19, som skriver, at kan låntager fortryde en aftale om en finansieringsaftale inden for 14 dage.

Hvordan kan du få hjælp?

Har du behov for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 52 10 50 24. Du kan også skrive en mail til kundeservice@laanio.dk, hvor du vil få svar inden for 24 timer. Dette gælder selvfølgelig ikke i weekender, der vender de tilbage til dig direkte på førstkommende arbejdsdag.

Vis mere

Vi er klar til at hjælpe

52 10 50 24 Chat med os
Åbningstider
Mandag–fredag:
09:00–17:00
Lørdag–søndag:
Lukket
? !